Sådan fungerer en teleslynge

Sponsoreret

Et teleslyngeanlæg er et redskab, der bliver brugt mange forskellige steder for at hjælpe hørehæmmede. Teleslynger kan findes i alt lige fra kirker til lufthavne, biografer og mange andre steder, hvor det er vigtigt, at du som hørehæmmet også kan høre og følge med i, hvad der foregår.

For at kunne få gavn af en teleslynge er det vigtigt, at du har et høreapparat med en indbygget telespole.

Høreapparater er allerede forsynet med mange praktiske funktioner, men disse er ikke altid nok. Og det er her, at en teleslynge kommer ind i billedet. Hvis akustikken er dårlig, er der meget baggrundsstøj eller stor afstand til den, der taler, er en teleslynge det optimale hjælpemiddel.

Sådan virker et teleslyngeanlæg

En teleslynge fungerer ved, at taleren bliver forsynet med en mikrofon. Er du hørehæmmet, vil du have et høreapparat med en telespole. Her skal høreapparatet være stillet om på den korrekte funktion. Herefter vil lyden fra mikrofonen komme direkte ind i høreapparatet og derfor sikre, at lyden er meget bedre fremfor, hvis der ikke blev gjort brug af en teleslynge.

Hvis du befinder dig i et rum med et teleslyngeanlæg, vil der være en ledning langs væggene. På den måde kan lyden, som kommer fra mikrofonen, blive sendt rundt som en strøm i selve teleslyngen. Sidder du i dette rum, vil dit høreapparats telespole opfange lyden, hvorefter lyden bliver sendt direkte til dit øre.

Det er derfor et uundværligt hjælpemiddel for mange hørehæmmede, der kan få glæde af en teleslynge i mange forskellige sammenhænge.

Du vil måske også syntes om...